On my mind

Hmm, jeg føler lidt for at fortælle jer hvad der lige sker i hovedet på mig idag. Ja, altså for og fremmest så kan den biologi rapport godt lige smutte, da jeg overhovedt ikke gider at lave den! Men det skal jo gøres. Well, det er ikke så meget det jeg vil fortælle om. Som jeg sidder her og kigger ud af vinduet, og ser det triste vejr, så kom jeg sådan til at tænke på min fantastisk tur til Frankrig, sammen med Cheri. Jeg savner Frankrig. Mange har været på ferier, hvor der bare er lækkert og man savner stedet, men dog er det godt at komme hjem. Sådan har det overhovedet ikke være for mig, da vi skulle hjem fra Frankrig. Jeg savner hele stemningen ved det franske land, menneskerne, deres høflighed, varmen, duften, vandet, ja alt. Vi havde to lejligheder dernede, en hvor mine forældre boede i, og en hvor Cheri, Per (Min brors bedsteven), min storebror og jeg boede i. Vores lejlighed lignede LORT, for at sige det mildt... Ikke fordi at lejligheden var grim eller noget, nej vi havde bare rodet det godt til. Og jeg elskede det. Selvom vi levede i en rodebunke, så havde vi det SÅ godt. Forstil jeg et liv, hvor du lever sammen med nogen af dem du elsker allermest, ingen drama, ingen facebook, ingen formspring, ingen mobil, fester hver aften sammen med skønne mennesker. Det med at vågne op hver eneste dag, og vide at det bliver en lækker dag og vide at der sker noget ligemeget hvad. Du kunne gå rundt og ligne noget der var løgn, og alligevel spurgte drengene efter dig, og alle var så høflige! Ingen var bange for at gå over og snakke med en, ikke ligesom i Danmark, hvor de knap nok tør kigge på dig. Vi fik mange venner, og de var allesammen så kærlige og friske, og så anderledes! Vi havde det perfekt. At noget er perfekt betyder ikke det er fejlfrit, men at man ikke vil have det anderledes. Derfor var det meget hårdt at komme hjem til Danmark, for det var slet ikke det samme! Det med at komme hjem til et koldt hjem, og alt var så stille. Vågner op næste dag og man er "alene", det var forfærdeligt. Kolde mennesker, koldt vejr, kold hverdag.
Grunden til at jeg især kom til at tænke på det idag, var fordi jeg så ordsproget, eller hvad det så end er "Man ved ikke hvad man har, før man mister det" Skræmmende, men sandt. Hvis jeg kunne været et sted i verden ligenu, så skulle det være der, sammen med alle de mennesker som var der. 
Det var ret langt, men jeg følte lige for at fortælle jer om den fantastiske tur.